"Det grønne hjørne" Helstegt blomkål med Hollandaise
Fremgangsmåde
Blomkål
Skær bladende og det yderste af bunden af blomkålen, Men lad blomkålen forblive hel.
Skyl det.
Lig nu 2 stykker bagepapir på kors, lig blomkålen i midten og krydr med salt og peber.
Lig timian og smør ovenpå og fold nu papiret op som en lille pakke og bind så papiret sammen med kødsnor.
Bag ved 180 grader til mørt men stadig med en smule bid i (Ca. 1 time).
Hollandaise
Kog smørret op, lad det køle af og klar smørret fra vallen.
Gem vallen.
Pisk nu æggeblomme, citronsaft og salt sammen over lav varme i et minuts tid og hæld stille og roligt i en lind stråle smørret i imens du pisker kraftigt. Fortsæt til du har en tyk luftig sauce.
Smag til med salt og evt. mere citron.
Estragon
Pluk bladende fra stilkene og hak dem fint
Ærter
Kog ærterne let op i smørvallen så de kun lige får varme.
Brødcrumble
Skær brød ud i rustikke stykker, vend det med en smule olie og salt og bag ved 160 grader til gyldenbrunt og sprødt hele vejen igennem.
Køl ned.
Når brødet er afkølet kan du blende det let på en food processer eller knuser crumblen i hånden.
(Der skal stadig være nogle større stykker i da det gerne må være lidt rustikt)
Syltede løg
Del skalotteløg på tværs 3-4 gange alt efter størrelsen og kog dem 1 minuts tid i kogende vand.
Kog nu vand sukker og eddike op og hæld over løgene (De skal stadig have bid)
Lad dem gerne trække til næste dag.
Ved servering
Pak blomkålen ud og del den i 4 stykker.
Del løgene ud i ringe og dryp dem af på et papir.
Anret nu blomkål ærter, løg, estragon og crumble på tallerkenen og hæld et par skefulde sauce ved eller server den ved siden af.