Pølse på linser og svampe
Giver ca. 1 liter fars.
Fremgangsmåde
Start med at koge linserne i rigeligt vand uden salt til de er møre, dræn dem grundigt og køl dem helt af til køleskabs temperatur.
Udblød Shiitakesvampene.
Rist krydderierne og derefter gærflagerne til de er gyldent brune.
Riv osten groft.
Snit løg og hvidløg groft og steg dem til det er som brunede løg i 30 g olie, tilsæt det sidste minuts tid tomat pure og køl af.
Skær champignon i skiver og steg dem i 30 g olie til de har en stegt farve. Køl af.
Dræn Shiitake grundig og steg dem i 30 g olie til de får en stegt farve. Køl af.
Hak svampene groft.
Blend nu linserne med salt i 1 minut for fuld styrke. Tilsæt under lavere styrke æg og så fløde, derefter gærflager og krydderier og overfør massen til en skål.
Vend nu resten af ingredienserne i farsen.
Sæt farsen på sprøjtepose.
Sæt et stykke cleanfilm helt stramt op og sprøjt en "pølse" ud ca. på størrelse med en normal pølse.
Rul nu filmen stramt om og stram "pølsen" op. gentag til du ikke har mere fars.
Damp "pølserne" i 35-45 minutter til de føles let spændstige. Afkøl dem helt evt. i isvand.
Tag så "pølserne" ud af filmen og tør dem ved 85 grader i 20-25 minutter (dette step kan udelades men giver en bedre tekstur).
Du kan også ryge pølserne efterfølgende i 15 minutter (dette kan også udelades, men giver en endnu bedre smag) og fremhæver Cayenne smagen.
Når pølserne skal serveres steges de sprøde i en smule olie. Det er vigtigt at stege dem fra kold med mellem høj varme da de ellers kan blive for porøse.
Server straks som du ville servere en klassisk pølse.