Du er nu logget ind som {customerName}

Historien om Brønnum

Det hele begyndte 25. september 1874 på Hotel 'Kongen af Danmark' - Få hele Oluf Brønnum & Co's historie i jubilæumsbogen 'Brønnum gennem 150 år - 1874-2024'.

Brønnum gennem mere end 150 år

Oluf Brønnum blev født den 10. juli 1846, og København var en by i rivende udvikling, da han i en alder af 28 år startede virksomheden Oluf Brønnum & Co. den 25. september 1874 på Hotel Kongen af Danmark. Hotellet havde adresse på Holmens Kanal 15, hvor Oluf Brønnum indrettede sin forretning i hotellets underetage.

I dag er virksomheden Danmarks ældste i branchen med mere end 150-års erfaring og stadig familieejet – i dag med 5. generation ved roret

25. september 2024 kunne Oluf Brønnum & Co. fejre 150-årsjubilæum, og i den anledning udgav vi denne jubilæumsbog ’Brønnum gennem 150 år 1874-2024’ – her får du et indblik i virksomhedens historie og konstante udvikling.

Bog

Det bedre borgerskab var den primære målgruppe, da Oluf Brønnum etablerede sin specialforretning med køkkenudstyr, glas og porcelæn midt i København for 150 år siden. De fine fruer afholdt teselskaber, frokoster og middagsselskaber i stor stil, både i København og når de tog på landet om sommeren. Al denne selskabelighed krævede det helt rigtige udstyr til såvel madlavning som borddækning – og det kunne fås hos Oluf Brønnum & Co., hvor smagfulde borddækninger og inspirerende køkkenindretninger nærede købelysten.

Tilbudsavis

Oluf Brønnum var en dygtig forretningsmand, og ved hjælp af målrettet annoncering og hans egen tilstedeværelse i forretningen var virksomheden snart velkendt i såvel København som resten af landet. Foruden porteføljen af private kunder fik Oluf Brønnum også etableret vigtige kontakter til blandt andet hospitaler og andre større offentlige kunder – og skabte dermed det fundament, som virksomheden hviler på den dag i dag, hvor der satses 100 procent på det professionelle marked.

Gamle annoncer

Fem generationer har indtil videre med ihærdighed, ambitioner og en målrettet indsats udviklet og udbygget forretningen, og det var f.eks. en milepæl, da Brønnum i slutningen af 1950'erne kunne kalde sig totalleverandør. Der blev også etableret en egentlig projektafdeling, og siden er det gået slag i slag med en række nye tiltag – senest - i 2024 - et topmoderne Food Lab, der har cementeret positionen som en af landets førende storkøkkenleverandører.

Få hele Oluf Brønnum & Co's historie i jubilæumsbogen 'Brønnum gennem 150 år - 1874-2024'.

Bøger