Palak Paneer med Naan
OBS Retten kan laves med drænet frossen spinat, her får du en tungere ret end med den friske spinat.
Du kan også lave retten med andre former for let syrlig halvfast ost som f.eks. Feta, den er besværet værd at lave selv.
Fremgangsmåde
Naan
Start med at blande vand og gær sammen i en rørerkeddel til gæren er opløst.
Bland resten af ingredienserne i og rør ved middelhøj hastighed i ca. 10 minutter eller til dejen ikke sætter sig i bunden længere.
Lad dejen hæve med klæde over sig til dobbeltstørrelse (det tager ca. 1,5-2 timer)
Fordel nu dejen i 8 lige store stykker og rul den ud på let melet bord til ca. 1 cm tykkelse.
Pensl begge sider med klaret smør og bag i ovnen ved 300 grader til de puffer op og er færdigbagt.
Alternativt kan du stege dem på en pande ved middelhøjvarme.
Server Naan lune.
Paneer
Kog mælken let op og tilsæt citronsaft, lad det simre til de skiller helt fra vallen.
Sigt vallen fra og lad paneeren hænge i et klæde uden at presse på den.
Når alt væde er drænet fra sætter du den i pres på køl mindst 2 timer.
Palak
Start med at hakke ingefær, hvidløg, løg og chili med salt til en grov paste.
Sauter dem stille og roligt i en gryde i olie til godt brunet (det tager ca. 5 minutter), stød bukkehorn og spidskommen til pulver i en morter og tilsæt disse samt de hele krydderier og steg yderligt i 5 minutter.
Blend tomat og tilsæt denne.
Reducer stille og roligt til olien begynder at skille fra.
Tilsæt nu spinaten og sauter videre i et par minutter.
Bræk paneer op i mindre stykker og tilsæt denne og sauter yderligt et par minutter.
Tag gryden af blusset og tilsæt tern af smør og rør rundt til det er opløst.
Smag til.
Du vil gerne ende med et let krydret og dejligt cremet resultat.