Du er nu logget ind som {customerName}

"Fiduser til madspild" Congee

Fremgangsmåde

Hønsefond
Parter kyllingen i bryst og lår og med en kødøkse. Hak vinger og skrog i mindre stykker.
Gem brysterne til senere i opskriften, og lårene kan du bruge til en anden dag.

Lad skrog og vinger stå under rindende vand et minuts tid så du får det meste af blodet væk fra skroget.

Tilsæt i en gryde ca. 1,5 liter vand og skrogene og en lille smule salt.

Kog vandet op og skum affaldsstofferne af, og lad det hele simre en times tid.

Sigt skroget fra

Du har nu en let kyllingefond til din Congee.

Congee
Kog de kogte ris ud i hønsefonden med resten af ingredienserne.

Når risene er godt kogt ud ”moser” du dem med et piskeris så du får en meget løs grød nærmest som en vælling.

Er den for tyk kan du evt. tilsætte en smule vand, du vil gerne ende med ca. 2 liter Congee.

Tag krydderierne op og smag til.

Den skal være meget sart i smagen da de kraftige smage er i tilbehøret.

Til tilbehør
-1 Hjertesalat
-1 Tommelfinger stort stykke ingefær
-4 Forårsløg
-8 Flotte stilke koriander
- Ca. 60 g Ristet hvidløgs flager
-4 Friske Birds eye chili
-Soya (gerne en let en)
-Fishsauce

Fremgangsmåde
Krydr kyllingebrysterne med salt og damp dem med skindet til de når en kernetemperatur på 65 grader og lad dem hvile 5 minutter før du skære dem.

Alt efter temperament kan brysterne serveres med eller uden skindet.

Skær dem i rustikke tern.

Snit forårsløgene så fint som muligt.

Lav Julienne af ingefæren (så tynde strimler som muligt)

Snit hjertesalaten fint

Skær chilien i tynde ringe.

Skyl korianderen

Anretning
Anret Congee i en dyb tallerken, og anret alle elementer ovenpå som på billedet og server Soya og fishsauce ved siden af eller gør det familystyle hvor alle selv får lov at tilsætte det de har lyst.