Poulet Basquaise
Fremgangsmåde
Start med at partere kyllingen.
Lad vinger og bryst være hele (Med ben og det hele) og del lårene i over og underlår.
Rygstykket kan du dele i 3 og koge med.
Steg dem ved middelhøj varme i olie og smør i en gryde til de får en god brunet farve.
Krydr under bruningen med salt og peber.
Fjern kyllingen fra gryden og steg nu hakkede løg og hvidløg stille og roligt til de er godt gyldenbrune, tilsæt Piment D' Espelette og steg lidt videre i 1 minuts tid.
Tilsæt hvidvin og reducer næsten helt væk.
Tilsæt nu flåede tomater og reducer til det er godt tyknet.
Smag til med salt og peber.
Tilsæt kyllingen og lad det simre under låg.
I mellemtiden bager du peberfrugterne hele med skræl ved 250 grader i ca. 20 min.
til de er sorte i skindet.
Lig dem i en boks 10 minutter og lad dem dampe der.
Fjern skindet, og alle kerner, og skær i rustikke stykker.
Når kyllingen har ca. 15 minutter tilbage af simretiden tilsætter du peberfrugterne og lader det simre videre til kyllingen er færdig tilberedt.
Smag til med salt og peber, og anret med finthakket persille.