"3 Gode med Asparges" Let brændte hvide asparges med æggeblommecreme og ost
Fremgangsmåde
Æggeblommecreme:
Start med at vakuummere æggeblommerne og tilbered dem ved 63 grader. Hvis Combiovn ved 60 % damp eller ved 63 grader i en rooner.
De skal have ca. 2 timer til de er blevet let faste.
Blend dem med en smule salt, sæt på sprøjtepose og køl af.
Asparges
Skræl aspargeserne, og knæk dem hvor de knækker naturligt.
Kog dem i vand med salt og en smule sukker til de stadig har godt med bid og køl dem af i isvand.
Tør dem grundigt og pensl dem med en smule olie.
Riv Vesterhavsosten (Du kan også bruge anden god mellem fast ost som Comté, Gryere eller Gammelknas)
Sprødt brød
Skær brødet i semitynde skiver med en brødkniv (dette er nemmest hvis brødet er halvfrossent)
Lig dem på bagepapir og pensl dem med lidt olie og drys med salt.
Bag dem ved 160 grader i ca. 15 minutter eller til de er gyldenbrune og sprøde hele vejen igennem.
Lad dem køle af på køkkenbordet.
Vinaigrette
Bland alle ingredienser (Neutral olie, hyldeblomsteddike & valnøddeolie) og smag til med salt og peber.
Ved servering
Brænd nu overfladen på aspargeserne med en gasbrænder til de er let brankede.
Anret dem på tallerken
Fordel osten ud over og brænd igen til osten er gratineret.
Sprøjt nu æggeblommecremen ud over aspargeserne.
Lig et par skiver brød på og fordel urterne ud over retten.
Server enten vinaigretten ved siden af eller hæld en smule ved før servering.