Kikærtepasta
Giver ca. 300 g pasta.
OBS Denne pasta dej tørrer relativt hurtigt ud, så du skal arbejde hurtigt med den, når først den er rullet, for stadig at kunne forme den.
Dejen fungerer bedst til pasta som skal fyldes som f.eks. ravioli eller tortellini. Den er som en normal pasta dej, men smager af mere.
Hvor længe den skal koge kommer meget an på tykkelsen, formen etc. du laver.
Fremgangsmåde
Dejen
Bland alle tørre ingredienser i en skål og bland så stille og roligt vand i med hænderne.
Ælt nu dejen i 10 minutters tid i hånden.
Film den og lad den stå en halv times tid på køkkenbordet.
Nu er der to muligheder, du kan rulle dejen i hånden eller bruge en pastamaskine.
I hånden
Ruller du i hånden drysser du kikærtemel på bordet og ruller den så tyndt ud som muligt og ellers gør som du normal ville med en pasta dej.
På maskine
Bruger du maskine, skal du rulle et stykke dej let ud, drysse med kikærtemel og køre dejen 2 gange på det bredeste trin og så ellers 1 gange pr trin op til trin 5 eller 4 alt efter hvor tyk du vil have den.
Serveringsforslag
Lav pastaen f.eks. som på billedet som tortellini med stegte svampe og ricotta fyld, og en sauce med brunet smør, citron, persille og tomat og server med parmesan på toppen.
Hvis du vil øge sværhedsgraden, så prøv at lave dejen som ravioli, med fyld af stegt spinat, ricotta og en hel æggeblomme.