Du er nu logget ind som {customerName}

Opdag hemmelighederne bag lavtemperaturtilberedning i din Rational ovn

Vil du opnå saftigere, mere smagfulde resultater i dit køkken og samtidig reducere madspild og energiforbrug?

På dette kursus lærer du, hvordan du bruger din Rational ovn til perfekt lavtemperaturtilberedning – en skånsom og effektiv metode, der giver professionelle resultater hver gang.

Hvad lærer du på kurset?
Vi guider dig igennem de vigtigste principper for lavtemperaturtilberedning, og du får en grundig introduktion til, hvordan du bedst udnytter din Rational ovns præcise temperaturkontrol. Du lærer at indstille ovnen til at arbejde med lave centrumstemperaturer – fx 53°C for oksekød eller 60°C for kylling – så du kan tilberede råvarerne til perfektion, uden at miste saft og smag.

Kursets indhold:

  • Gennemgang af lavtemperaturtilberedningens fordele: Mere saftige retter, mindre svind og bedre økonomi.
  • Tips og tricks til at opnå perfekte resultater hver gang, uanset om du tilbereder kød, fjerkræ, fisk eller grøntsager.
  • Sikkerhed og dokumentation: Vi introducerer dig til Fødevarestyrelsens SiTTi værktøj, der gør det nemt at sikre og dokumentere, at dine tilberedninger opfylder alle fødevaresikkerhedskrav.

Praktisk erfaring:
Under kurset vil du selv prøve kræfter med at tilberede en række retter ved lavtemperatur. Vi vil smage på forskellige tilberedninger af kød, fisk og grøntsager, og du får konkrete opskrifter og værktøjer med hjem, så du kan begynde at bruge lavtemperaturtilberedning i dit eget køkken dagen efter.

Gå hjem med konkrete opskrifter og værktøjer:
Efter kurset får du en opskrift på lavtemperatur-kyllingebryst og torskeryg samt et værktøj, der hjælper dig med at beregne, hvor meget du sparer i svind ved at bruge lavtemperaturmetoden.

Karsten Tanggaard, vores erfarne guide, har mere end 10 års erfaring inden for lavtemperatur-tilberedninger og har skrevet 3 bestseller-kogebøger om sous vide. Han er optaget i Det Danske Gastronomiske Akademi, og driver også BedreSikkerMad, hvor han hjælper professionelle køkkener med at implementere lavtemperatur-tilberedninger som et værdifuldt redskab til at servere bedre, mere økonomisk og sikker mad.

Kom med på dette gratis kursus og bliv inspireret, få viden og teknik til at gøre dine tilberedninger saftige, møre og smagfulde med mindre svind i din Rational ovn.

Tilmelding

Lavtemperatur med Rational i Herlev d. 5/12 2024

Grundet den store efterspørgsel på vores gratis events vil der blive fremsendt en faktura på 500,- kr. ekskl. moms, såfremt man udebliver uden at give besked senest 48 timer før. Afmelding skal ske på mail til foodlab@bronnum.dk. Såfremt eventet mod forventning ikke får deltagere nok, forbeholder vi os retten til med 24 timers varsel at aflyse uden yderligere konsekvenser. Ved tilmelding gives der samtidig samtykke til ovenstående vilkår.