Du er nu logget ind som {customerName}

Pandekager med chokolade og brunet smør is

Opskriften er til 4 personer men du har is til 8 personer

(man kan ikke lave mindre portioner af denne)

Fremgangsmåde

Pandekager
Blend alle ingredienser sammen til en lind masse og steg pandekagerne ved middelvarme i smørret på begge sider til de er gennembagt og har fået lidt farve (du skulle gerne få 6 styks).

Køl dem af til stuetemperatur.

Chokoladecreme

OBS
Cremen laves dagen før.

Smelt chokoladen over vandbad og kog fløden op og rør de to sammen til en helt glat og blank masse.

Rør nu yoghurten i til massen er helt glat.

Sæt på køl natten over og sæt på sprøjtepose.

Brunet smør is
OBS Lav gerne is massen dagen før.

Start med at brune smørret over middelvarme til det er godt brunet.

Køl af til stuetemperatur

Kog mælk sukker og salt op og lad det køle af 2 minutters tid.

Hæld det over æggeblommerne under omrøring og leger over vandbad til 84 grader.

Køl massen af til 40 grader og bland den med det brunede smør.

Sæt massen på pacobægre og frys til dagen efter.

Pinjekerner
Rist pinjekernerne i ovnen med en smule salt til det er gyldne og ristede hele vejen igennem.

Køl af til stuetemperatur.

Romgele

Kog vand og sukker op til sukkeret er opløst, tilsæt agar og kog igennem mens du pisker i 2 minutter.

Køl det let af og tilsæt rommen.

Hæld gelen i en boks og køl den helt af til den har sat sig.

Obs du får lidt mere gele end du skal bruge til anretning men man kan ikke lave mindre portioner.

Ved servering
Smør nu pandekagerne men en god portione mousse og rul dem sammen og frys dem 20 minutters tid.

Skær nu pandekagerne i skiver af et par cm. tykkelse og anret på tallerkenen som på billedet.

Drys med pinjekernerne.

Hak romgele fint og drys ud over retten.

Kør nu isen på pacojet og anret en quenelle på hver tallerken.

Riv citron skal helt fint ud over tallerkenen og pynt med et par rød skovsyre blade.