Scandic City i Aarhus
Ny grovopvasker har effektiviseret arbejdet i opvasken
Ved at udskifte en udtjent grovopvasker med en topmoderne fra Granuldisk har Scandic City i Aarhus mindsket det hårde slid, forbedret miljøregnskabet – og opnået en økonomisk besparelse.
Med en beliggenhed midt i Aarhus tæt på seværdigheder som kunstmuseet Aros, Den Gamle By, cafelivet langs åen og masser af shopping muligheder er Scandic City et populært valg til en oplevelsesrig storby ’get-away’. Hotellet har 228 værelser i alle størrelser og med en konferenceafdeling med hele ni mødelokaler og plads til 300 personer, bliver der også afviklet mange konferencer og møder, ligesom hotellet er et populært sted at holde konfirmation eller bryllup.
De mange gæster og større og mindre selskaber giver travlhed i køkkenet, der er i gang fra tidlig morgen, hvor gæsterne kan nyde en velassorteret morgenmadsbuffet. Køkkenet producerer også diverse mødeforplejning, frokostservering og den skiftende menu i restauranten L’øst, der tager udgangspunkt i sæsonens råvarer – og med fokus på bæredygtighed, bliver der sammensat lækre retter, hvor det grønne element har høj prioritet på tallerkenen.
Med masser af hotelgæster og op til 300 mødedeltagere samlet på én gang er det ikke kun kokkene, der har travlt. Også i opvasken er der nok at se til, og efter 12 år var den grovopvasker, der blev monteret, da hotellet åbnede, tjenlig til udskiftning.
”Med den gamle grovopvasker var vi stadig nødt til at skrubbe manuelt, hvis der var noget, der var brændt på, eller sætte meget snavsede ting i blød inden de blev kørt igennem maskinen, og det er en stor forskel i forhold til den nye maskine, vi har i dag, hvor granulatet selv slår skidtet af”
Snavset bliver slået af
”Vi har en helt klassisk opsætning med grovopvasker og tunnelopvasker, og vi stod sidste år i den situation, at grovopvaskeren skulle udskiftes. Når vi f.eks. har 250 gæster til morgenmad og 100 til spisning om aftenen, så er det klart, at den kører en del. Den var nedslidt og dyr i reparationer, og det gav mening at skifte den ud”, fortæller køkkenchef, Kenneth Brandt.
Grovopvaskeren bruges ifølge Kenneth Brandt blandt andet til gryder, bradepander, gastrobakker, hulplader, skærebrædder og alle de øvrige store ting, der ikke kan gå igennem tunnelmaskinen, men den gamle grovopvaskemaskine, der fungerede ved hjælp af højere vandtryk, var langt fra lige så effektiv som den nye Freeflow Smart fra Granuldisk.
”Med den gamle grovopvasker var vi stadig nødt til at skrubbe manuelt, hvis der var noget, der var brændt på, eller sætte meget snavsede ting i blød inden de blev kørt igennem maskinen, og det er en stor forskel i forhold til den nye maskine, vi har i dag, hvor granulatet selv slår skidtet af”, fortæller Kenneth Brandt.
Inden valget faldt på netop en Freeflow Smart fra Granuldisk, havde Kenneth Brandt selv researchet lidt og set på forskellige modeller.
”Jeg havde brug for en maskine med bestemte dimensioner, og efter at jeg først havde skrevet til Brønnum, lavede jeg en aftale med vores konsulent Thomas Emil Kristensen, der kom ud, og vi havde en rigtig god dialog om, hvilket behov vi havde, og hvad maskinen skulle kunne”.
”Et af de helt store selling points og et meget vigtigt parameter i forhold til, om vi skulle foretage denne investering, var helt klart den besparelse, vi kunne se, at vi ville kunne opnå i det lange løb med en reduktion i såvel energiforbrug, som vandforbrug og opvaskemiddel ved at vælge denne maskine”
Flere krav, der skulle tages højde for
Og Kenneth Brandt havde en række krav til den kommende maskine. Blandt andet skulle den selvfølgelig være effektiv og kunne tage en vis mængde.
”I et køkken som vores med så stor volumen, nytter det ikke noget med en maskine, der kun kan tage to plader ad gangen, så den skulle kunne rumme noget, fortæller Kenneth Brandt”.
Maskinen skulle også være nem at fylde, så personalet kunne undgå unødvendige løft, og en anden vigtig ting var, at maskinen skulle passe ind i Scandics grønne miljøprofil. På taget er der f.eks. solceller, som forsyner hotellet med strøm svarende til 90% af forbruget på værelserne, og om sommeren kan gæsterne blandt andet nyde en hjemmeavlet honning, som kommer fra de bistader, der står på taget.
Der er skarpt fokus på f.eks. vand- og energiforbrug og i den sammenhæng var det ifølge Kenneth Brandt rigtig godt at kunne holde f.eks. det daværende vandforbrug op imod de beregninger for forbruget med en ny maskine, som Thomas Emil kom med.
”Et af de helt store selling points og et meget vigtigt parameter i forhold til, om vi skulle foretage denne investering, var helt klart den besparelse, vi kunne se, at vi ville kunne opnå i det lange løb med en reduktion i såvel energiforbrug, som vandforbrug og opvaskemiddel ved at vælge denne maskine”, lyder det fra Kenneth Brandt.
”Vi skal ikke længere stå og skrubbe, og når det gælder f.eks. røræg, som normalt kan være svært at få af, kan vi i dag nøjes med at skrabe rester af og så køre tingene igennem maskinen.
En fleksibel løsning med flere anvendelsesmuligheder
Han kendte ikke til maskinen fra Granuldisk på forhånd. Thomas Emil præsenterede den for ham, efter at have sporet sig ind på blandt andet mængden af gastrobakker, der dagligt bliver brugt, men også at det er et køkken, der benytter mange ting i stål, som den er særdeles velegnet til.
”Vi skal ikke længere stå og skrubbe, og når det gælder f.eks. røræg, som normalt kan være svært at få af, kan vi i dag nøjes med at skrabe rester af og så køre tingene igennem maskinen. Generelt set så klarer den fint alt, der er brændt fast. Forskellen fra den gamle maskine er det bio-granul, vi tilfører, som er meget effektivt og slår skidtet af. Og det er klart, at skal du ikke længere bruge et minut pr. gastrobakke, kan du bruge den tid til noget andet”.
Han fremhæver desuden, at maskinen har en god volumen og tager cirka 3,5 minutter om en vask afhængig af, hvilket program man vælger, og så er det også muligt at benytte maskinen som en helt almindelig opvaskemaskine uden granul, hvis der opstår behov for det.
Adspurgt om samarbejdet med Brønnums konsulent Thomas Emil Kristensen falder svaret prompte.
”Jeg har kun positivt at sige. Vi har haft en god dialog, og der har hele vejen igennem været god forståelse for os og vores køkken. Af og til møder man en sælger, der er meget stålsat og har en agenda om at ville sælge noget bestemt, men den følelse har jeg på ingen måde haft. Tværtimod er der blevet lyttet, og der har været god sparring”.